Velkommen til Skejbygård Kollegiet

Kollegiet huser 128 studerende.
Hver har deres egen kollegielejlighed med eget toilet, bad og køkken.
Lejlighederne er på brutto 26 m2, netto 15 m2 værelse.
Se plantegning. (Målene er i millimeter)

Af fællesfaciliteter findes på kollegiet vaskeri, fællesrum med tv-stue og bar, pulterrum og tørrerum. Derudover er det aflåseligt og overdækket cykelskur, samt asfalteret p-plads med plads til 30 personbiler.
Desuden har vi en indhegnet baghave med basket- og fodboldbane samt grill og borde/bænke.

Ansøg via UngdomsboligAarhus. Ventetiden er ca. 7-12 mdr. Kollegiet administreres af Kollegiekontoret, og i det daglige repræsenteret ved varmemesteren.

Kollegielivet

Kollegie, er det mig?

At flytte på kollegie er for mange en helt særlig beslutning. Du får nemlig ikke kun en billig bolig, med følger ofte både fællesskab, fester, nye venner og måske en kæreste - alt sammen på godt og ondt.

Flytter du f.eks til Aarhus i forbindelse med studiestart på dit drømmestudie, er det at flytte på kollegie en rigtig god ide.

Som ny i Aarhus har man måske ingen eller ganske få bekendte, og omgangskredsen på studiet bliver måske også hurtigt for faglig ensporet og unuanceret. Kollegiet er derfor en ideel løsning til opbygning af et socialt netværk af ligesindede studerende med forskellige baggrunde og uddannelser. På et kollegie møder man uundgåeligt andre unge mennesker med samme interesser som én selv, uanset om det er at opbygge Linux-kerner, løbe marathon eller strikke sweatre. Her er noget for enhver smag.

Kollegianere er af natur et meget selskabeligt folkefærd. Livet på et kollegium er som livet på et hvilket som helst studie, præget af afslappethed, læsning, til tider stress, fællesskab og en fest eller syv. Dog ikke mere end der stadig er plads til at den enkelte kan lukke sin dør, og holde hele verden ude hvis det er det man vil. En praksis der er vidt accepteret, særligt i eksamensmånederne, hvor presset fra bøgerne ville være næsten umuligt at bære hvis det ikke lige var for den rare nabo, der lige havde bagt boller og lavet kaffe...

Kollegier er stedet hvor naboskab bliver til venskab, og somme tider til ægteskab.

Så er ovenstående dig, så tøv ikke med at søge ind på Skejbygårdkollegiet.

Fællesfaciliteter

Fællesgangen

Hver gang á 8 værelser deler indgang og fællesgang. Gangen kan benyttes som opholdsrum og samlingspunkt for fællesspisninger, fester m.v. Desuden findes på hver gang opslagstavler der beretter om kommende aktiviter og arrangementer på kollegiet.

På hver gang står en skabsfryser, hvor hver beboer har ét rum til rådighed hvis pladsen i fryseren i køleskabet bliver for trang.

Rekreative arealer

Til kollegiet er tilknyttet store grønne arealer. Der er bl.a. indhegnet baghave, med borde/bænke og grillsted. Kollegiet har desuden egen basket- og fodboldbane.

Der er desuden gode muligheder for gåture og ophold på de omkringliggende grønne områder. Alle er nyindrettede og velholdte af den lokale grundejerforening, som kollegiet (dsv. også dig) er medlem af.

Vaskeri

I kælderen findes kollegiets fællesvaskeri. Her er 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere som står til fri afbenyttelse døgnet rundt for kollegiets beboere.

  • Vask: 8,-
  • Tørretumbling: 5,-

I forbindelse med vaskeriet er der også tørrerum med tørresnore og -stativer.

Betaling foregår med en vaske/nøglebrik der udleveres i forbindelse med indflytning. Kortet er personligt, og udgiften til vask hæves sammen med huslejen den følgende måned.

Ved defekt vaske/låsebrik, ret henvendelse til varmemesteren. 

Pulterrum

Hver fællesgang á 8 personer har et pulterrum til deling. Her har man begrænset mulighed for at få opmagasineret møbler og andet habengut man ikke lige kan få plads til i sin lejlighed.

Parkering og indkøbsmuligheder

Kollegiet har aflåseligt og overdækket cykelskur, samt mulighed for aflåst særskildt motorcykelparkering. Desuden er der asfalteret parkeringsplads med plads til 30 personbiler.

Skejbygårdkollegiet ligger lige overfor Skejby Centeret som rummer gode indkøbsmuligheder, bl.a. Føtex, bager, kiosk, lægehus og tandlæge.

Storskrald

Du kan aflevere dit storskrald (elektronik, møbler, lyskilder, maling m.v. ) i storskraldsområdet ved cykelgarageanlægget. Du skal benytte din lejlighedsnøgle til at komme derind.

Affaldssteder

Der findes udvendige affaldssteder til husholdningsaffald, glas og metal og aviser mellem cykelgaragerne, mærket med storskralds skilt.

 

 

Kollegiet på Facebook

Kollegiet på facebook, klik her 

SKAB på facebook, klik her

Beliggenheden

En af kollegiets store fordele er placeringen tæt ved mange uddannelses­institutioner:

Pædagog­seminariet, Ergo- og fysioterapeut­skolen, Journalist­højskolen og Teknisk Skole ligger alle indenfor et par kilometers afstand og nås på få minutter på cykel.

Aarhus Universitet og Lærer­seminariet ligger mellem kollegiet og centrum, det tager højst 15 minutter, uanset om man tager cykel eller bus.

Handels­højskolen kan ligeledes nås på 15 minutter på cykel, men med bussen tager det lidt længere.

Fra kollegiet er der 3 minutters gang til Skejby­centret med Føtex, Matas, bager, kiosk, optiker, pizzeria, apoteksudsalg mv. Des­uden ligger Aldi, Lidl og Netto i nærheden. By­bussen (nr. 1A og 6A) kører til døren. Desuden er Randersvej lige op til kollegiet og derfra kan man tage mange blå busser til AU og byen.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 


Energimærke for Skejbygård K
ollegiet

Historie

Byggeriet af kollegiet stod færdigt i september 1994, og de første indflytninger fandt sted per 15. september. Dog er kollegiets "fødselsdag" først d. 4. november hvor kollegiet officielt blev indviet.

Skejbygårdkollegiets tilblivelse var dog ikke så lige til. Budgetoverskridninger på over 30% medførte massive nedskæringer i projektet og medførte bl.a. at visionen om to seperate tårne med panoramasalon på toppen og en underjordisk cykelkælder måtte neddimensioneres til to tvillinge tårne, udendørs cykelskur og fællesrum i kælderen. Udsigten fra toppen kunne ingen dog tage fra kollegiet.

I et hav af naboklager, særligt fra de naboer der mistede deres udsigt over Århusbugten, blev det monumentale kollegium opført. Skejbygårdkollegiet var det første af Kollegiekontorets byggerier i den dengang nye forstad Skejby. I dag bor der ca. 800 kollegianere, fordelt på 5 kollegier, indenfor en radius af 1 km, og Skejbygårdkollegiet kan i dag bryste sig med af at være et af de mest karismatiske kollegiebyggerier i Århus.

Gennem tiden har mange tusinde studerende haft deres daglige gang og studieliv på Skejbygårdkollegiet, og kollegiet har da også huset både folketingspolitkere og andre kendte ansigter.